OFFENTLIGHEDERNES MOBILISERING PÅ FACEBOOK
Heldagsskoledebatten berører rigtig mange i samfundet. De fleste har gået i folkeskole, har børn eller kender børn, der går i skole og har på denne måde oftest en holdning til debatten, da det er et område, man har kendskab til og det er dermed let at forholde sig til. Det er ikke et teknisk eller videnskabeligt tungt og indviklet emne, og man behøver således ikke at besidde en specialiseret viden for at kunne deltage i den offentlige debat.
Den offentlige debat omkring heldagsskolen er i høj grad mobiliseret gennem det sociale medie, Facebook. På Facebook ses aktivitet fra berørte aktører, der på hver deres måde er impliceret i debatten om heldagsskolen. Det være sig lærere, elever, forældre og andre, der ønsker at bidrage til diskussionen ved enten at tilkendegive deres modstand eller støtte til reformudspillet. Dette gør de ved at "synes godt om" eller "like" en side, der repræsenterer deres holdning og eventuelt også ved aktivt at deltage i strømmen på siden med kommentarer, deling af relevante artikler eller andre henvisninger.
Disse Facebook-sider repræsenterer altså en form for meget alsidig data, da der ikke er restriktioner eller krav til at kunne tage del og ytre sig på siderne - man kan således frit deltage i debatten, hvis man er interesseret i emnet, siderne behandler. Aktørerne deltager således i debatter på sider, der omhandler emner, der berører aktørerne i en sådan grad, at de har lyst til at ytre sig eller tage stilling offentligt ved at "like" siden.
Der er i alt 51.934 likes på samtlige sider, der omhandler heldagsskolen. Ud af dem er der:
Den offentlige debat omkring heldagsskolen er i høj grad mobiliseret gennem det sociale medie, Facebook. På Facebook ses aktivitet fra berørte aktører, der på hver deres måde er impliceret i debatten om heldagsskolen. Det være sig lærere, elever, forældre og andre, der ønsker at bidrage til diskussionen ved enten at tilkendegive deres modstand eller støtte til reformudspillet. Dette gør de ved at "synes godt om" eller "like" en side, der repræsenterer deres holdning og eventuelt også ved aktivt at deltage i strømmen på siden med kommentarer, deling af relevante artikler eller andre henvisninger.
Disse Facebook-sider repræsenterer altså en form for meget alsidig data, da der ikke er restriktioner eller krav til at kunne tage del og ytre sig på siderne - man kan således frit deltage i debatten, hvis man er interesseret i emnet, siderne behandler. Aktørerne deltager således i debatter på sider, der omhandler emner, der berører aktørerne i en sådan grad, at de har lyst til at ytre sig eller tage stilling offentligt ved at "like" siden.
Der er i alt 51.934 likes på samtlige sider, der omhandler heldagsskolen. Ud af dem er der:
likes på sider, der er imod indførelse af heldagsskolen - i skarp kontrast til kun 94 likes på sider, der er for heldagsskolen. Det er vigtigt at have in mente, at nogle likes kan være fra det samme individ, der således kan bidrage til diskussionen på flere forskellige sider.
Forklaringen på dette kan findes ved at forsøge at forstå, hvad det er, der får de involverede Facebook-brugere til at handle og deltage på siderne. Reformudspillet er et forslag til en ændring af en allerede eksisterende struktur. En struktur, som er kendt af befolkningen og dermed tryg og sikker. Indførelsen af heldagsskolen vil kunne gå ind og påvirke store dele af befolkningens hverdag, samtidig med at den sætter læringsform og aktivitet til debat. I kølvandet på dette kan der således opstå en masse forskellige bekymringer om heldagsskolens konsekvenser, men lige nøjagtig det at være bekymrede er, hvad de mobiliserede har til fælles. Det er denne bekymring, der bliver demonstreret gennem aktivitet på det sociale medie. Med andre ord kan der ligge mange forskellige grunde til, at Facebook-brugerne organiserer sig på de forskellige sider, men disse grunde er i princippet underordnede, da de alle er fælles om dét at være bekymrede.
Idet bekymringen er en fællesnævner for mobiliseringen af Facebook-brugerne på de forskellige sider, er de brugere, der rent faktisk er for en ny reform ikke tilstedeværende i ligeså høj grad, om end stort set ikke-eksisterende, idet de ikke er bekymrede for, men derimod tilfredse med heldagsskolen.
Forklaringen på dette kan findes ved at forsøge at forstå, hvad det er, der får de involverede Facebook-brugere til at handle og deltage på siderne. Reformudspillet er et forslag til en ændring af en allerede eksisterende struktur. En struktur, som er kendt af befolkningen og dermed tryg og sikker. Indførelsen af heldagsskolen vil kunne gå ind og påvirke store dele af befolkningens hverdag, samtidig med at den sætter læringsform og aktivitet til debat. I kølvandet på dette kan der således opstå en masse forskellige bekymringer om heldagsskolens konsekvenser, men lige nøjagtig det at være bekymrede er, hvad de mobiliserede har til fælles. Det er denne bekymring, der bliver demonstreret gennem aktivitet på det sociale medie. Med andre ord kan der ligge mange forskellige grunde til, at Facebook-brugerne organiserer sig på de forskellige sider, men disse grunde er i princippet underordnede, da de alle er fælles om dét at være bekymrede.
Idet bekymringen er en fællesnævner for mobiliseringen af Facebook-brugerne på de forskellige sider, er de brugere, der rent faktisk er for en ny reform ikke tilstedeværende i ligeså høj grad, om end stort set ikke-eksisterende, idet de ikke er bekymrede for, men derimod tilfredse med heldagsskolen.
AKTIVITET PÅ FACEBOOK
Nedenstående tabel er en oversigt over, hvornår Facebook-sider omhandlende heldagsskolen blev oprettet og hvornår den sidste aktivitet er set på siden. Tabellen giver derudover også et visuelt overskueligt indblik i, hvor mange sider, der er mobiliseret imod heldagsskolen og hvor mange der er for; de røde indikerer siderne imod, mens de blå er for.
De første sider blev oprettet på dagen for reformudspillets offentliggørelse, og som det kan ses, blev der jævnt oprettet sider i månederne efter - den seneste den 3. juni 2013. I slut-februar og hele marts poppede adskillige Facebook-sider op, hvilket kan tyde på, at Kommunernes Landsforenings varsling om lockout af lærerne og konflikten om lockout af lærerne virkelig affødte en stor bekymring og efterfølgende mobilisering af Facebook-brugere. Igen en pointe, der understøtter, at en trussel på ændring af livsvilkår får offentligheder, såsom Facebook-brugere, op af sofaen.
En anden central pointe ved tabellen er desuden, at de fleste sider har en begrænset levetid - og mange af dem stopper med at være aktive omkring slutningen af juni måned 2013. Dette kan muligvis skyldes det faktum, at Regeringen i juni 2013 indgik en politisk aftale, som gjorde den obligatoriske heldagsskole til en realitet. Dermed bliver Facebook-brugernes bekymringer og protester mindre betydningsfulde - idet de ikke længere kan forsøge at påvirke beslutningen om indførelsen af heldagsskolen - hvilket kan føre til, at aktiviteten stopper. En anden forklaring på Facebook-sidernes midlertidighed kan være, at de opstår på baggrund af flygtige bekymringer - forsvinder bekymringernes aktualitet, forsvinder lysten og behovet for debat også.
De første sider blev oprettet på dagen for reformudspillets offentliggørelse, og som det kan ses, blev der jævnt oprettet sider i månederne efter - den seneste den 3. juni 2013. I slut-februar og hele marts poppede adskillige Facebook-sider op, hvilket kan tyde på, at Kommunernes Landsforenings varsling om lockout af lærerne og konflikten om lockout af lærerne virkelig affødte en stor bekymring og efterfølgende mobilisering af Facebook-brugere. Igen en pointe, der understøtter, at en trussel på ændring af livsvilkår får offentligheder, såsom Facebook-brugere, op af sofaen.
En anden central pointe ved tabellen er desuden, at de fleste sider har en begrænset levetid - og mange af dem stopper med at være aktive omkring slutningen af juni måned 2013. Dette kan muligvis skyldes det faktum, at Regeringen i juni 2013 indgik en politisk aftale, som gjorde den obligatoriske heldagsskole til en realitet. Dermed bliver Facebook-brugernes bekymringer og protester mindre betydningsfulde - idet de ikke længere kan forsøge at påvirke beslutningen om indførelsen af heldagsskolen - hvilket kan føre til, at aktiviteten stopper. En anden forklaring på Facebook-sidernes midlertidighed kan være, at de opstår på baggrund af flygtige bekymringer - forsvinder bekymringernes aktualitet, forsvinder lysten og behovet for debat også.
FACEBOOK-NETVÆRK
I netværket nedenfor findes en kortlægning af Facebook-siderne, hvorpå offentligheder har mobiliseret sig (repræsenteret gennem punkterne) og deres linkforbindelser til eksempelvis Politiken (politiken.dk), Undervisningsministeriet (uvm.dk) og Forældrenes Landsforening (fola.dk ). Det er en kortlægning af, hvad/hvem siderne linker til og ikke hvem der linker til Facebook-siderne, da vi er interesserede i at visualisere, hvilke aktører, links og andet, facebook-brugerne hiver ind i debatten.
Der er tre markante noder, der ligger centralt med et hav af links omkring sig. Det er siderne: ”Stop tvungen heldagsskole – børn har ret til fritid” (26.205 likes), ”Forældre imod den nye folkeskolereform” (3.816 likes) og ”Danmarks befolkning mod heldagsskole” (1.185 likes). Det giver ikke sig selv, at jo flere, der er forsamlet, jo mere aktivitet (flere forskellige links udadtil) eksisterer der på de respektive sider. "Bevar familienernes frihed - nej til heldagsskolen" med sine 15.146 likes henviser til knap så mange forskellige kilder som eksempelvis "Danmarks befolkning mod heldagsskole', men vi får ikke indblik i, hvor mange gange, der er trukket på respektive links, så vægtningen er ikke visuelt fremstillet i netværket.
Der er tre markante noder, der ligger centralt med et hav af links omkring sig. Det er siderne: ”Stop tvungen heldagsskole – børn har ret til fritid” (26.205 likes), ”Forældre imod den nye folkeskolereform” (3.816 likes) og ”Danmarks befolkning mod heldagsskole” (1.185 likes). Det giver ikke sig selv, at jo flere, der er forsamlet, jo mere aktivitet (flere forskellige links udadtil) eksisterer der på de respektive sider. "Bevar familienernes frihed - nej til heldagsskolen" med sine 15.146 likes henviser til knap så mange forskellige kilder som eksempelvis "Danmarks befolkning mod heldagsskole', men vi får ikke indblik i, hvor mange gange, der er trukket på respektive links, så vægtningen er ikke visuelt fremstillet i netværket.
Der bliver i netværket linket til fildelingsplatforme (fx YouTube, iTunes, Soundcloud) og online underskriftsindsamlinger (fx. skrivunder.net, thepetitionsite.com), hvilket underbygger Facebook-mediets såvel som facebook-brugernes sociale og alsidige karakter, der både rummer deling af sjove indslag samt evnen til mobilisering og ønske om forandring/påvirkning ved hjælp af en fælles stemme.
I Facebook-netværket er der flest forbindelser til diverse nyhedsmedier (markeret med gult i netværket); her alt fra mindre lokale medier til landsdækkende og mere fagspecifikke medier. Debatten har i perioder været forsidestof og er blevet dækket intenst under debattens omstridte nedslag/hændelser, såsom eksempelvis lockouten. Dette gør debatten, samt den viden, der bliver formidlet via medierne, allestedsnærværende. Da man må antage, at medierne gør brug af nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt) , har vi at gøre med en vidensproduktion, der knytter sig til en "her og nu"-logik. Det gør oftest den information, man tilegner sig herigennem mere tilgængelig og let spiselig. Vi vil ikke tilvejebringe en analyse af Facebook som medie, men blot pointere, at der er tale om et mere kursorisk format, der bliver delt på siderne og længere imellem de tunge videnskabelige artikler eller rapporter.
Udover nyhedsmedierne linker facebook-grupperne til en række af de aktører, som optræder i vores aktørnetværk. De fleste forbindelser er til de faglige organisationer såsom bupl.dk (Pædagogernes Fagforening) og lfs.dk (Landsforeningen for Socialpædagoger), samt diverse forældregrupper som fola.dk (Forældrenes Landsforening) og kfo.dk (Københavns Forældreorganisation). Derudover linker enkelte Facebook-sider direkte til dlf.dk (Danmarks Lærerforening), mens flere henviser til Danmarks Lærerforenings mere emnespecifikke hjemmeside www.gordetnurigtigt.dk, der blev oprettet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og lærerlockouten. Hvis man opfatter links som forbindelser, der udtrykker anerkendelsesrelationer, så kan man sige, at siderne viser en tættere forbindelse og tilhørsforhold til de faglige foreninger og forældregrupper, hvorimod aktører som kl.dk (Kommunernes Landsforening) og deres lockouthjemmeside http://www.meretidsammen.dk ikke tildeles den samme sympati. På denne måde kan Facebook-sidernes links antyde sidernes og deres medlemmers parti i debatten.
ORDBRUG PÅ FACEBOOK
Ordskyen her er lavet på baggrund af al tekstdata (statusopdateringer, tekst til links, billeder m.m.) fra samtlige Facebook-sider, som vi har trukket ud ved hjælp af app'en Netvizz til Facebook. Derefter har vi brugt wordle.com til at skabe visualiseringen, der indikerer - ud fra størrelsesforholdene til hinanden - hvilke ord, der er blevet anvendt flest gange.
Det indikeres, at den offentlige debat på Facebook bl.a. kredser om familielivet (børn, forældre, familie, venner, vores, sammen, hjem) og forskellige former for tidsperspektiver (tid, timer, uger, længere). Derudover antyder mindre ord som leg, fri, frihed og fritid, at brugerne på Facebook i lige så høj grad har været optaget af tiden udenfor skolen, som af den faglige undervisning og skolefagene. Der er altså tale om personlige bekymringer, der knytter sig til familiernes hverdagsliv og om den eventuelle ændring af disse. Derudover benyttes der en række mere ladede udtryk som "tvungen", "nej" og "imod", som viser, at de tager en klar position i debatten.
Ordskyen her er lavet på baggrund af al tekstdata (statusopdateringer, tekst til links, billeder m.m.) fra samtlige Facebook-sider, som vi har trukket ud ved hjælp af app'en Netvizz til Facebook. Derefter har vi brugt wordle.com til at skabe visualiseringen, der indikerer - ud fra størrelsesforholdene til hinanden - hvilke ord, der er blevet anvendt flest gange.
Det indikeres, at den offentlige debat på Facebook bl.a. kredser om familielivet (børn, forældre, familie, venner, vores, sammen, hjem) og forskellige former for tidsperspektiver (tid, timer, uger, længere). Derudover antyder mindre ord som leg, fri, frihed og fritid, at brugerne på Facebook i lige så høj grad har været optaget af tiden udenfor skolen, som af den faglige undervisning og skolefagene. Der er altså tale om personlige bekymringer, der knytter sig til familiernes hverdagsliv og om den eventuelle ændring af disse. Derudover benyttes der en række mere ladede udtryk som "tvungen", "nej" og "imod", som viser, at de tager en klar position i debatten.
Herunder vises eksempler på opdateringer på Facebook-siderne og på nogle af deres brugere: