EKSPERTBRUG I DEBATTEN
I debatten om heldagsskolen er der mange forskellige aktørgrupper, der ytrer sig. Som nævnt har vi valgt at fokusere på de aktørgrupper, som har været mest fremtrædende i vores netværk og i debatten generelt. Det drejer sig mere specifikt om Undervisningsministeriet, folkeskolelærere, pædagoger, forældre, elever og offentligheder på Facebook.
Nedenfor præsenteres en række visualiseringer - såkalte "ekspertskyer" - af, hvilke eksperter de forskellige aktørgrupper refererer til og gør brug af i debatten om heldagsskolen. Visualiseringer er skabt ved at scrape aktørernes hjemmesider for en række af de mest centrale eksperter i debatten om heldagsskolen (eksperter er udvalgt ud fra en grundig søgning på de eksperter, der har ytret sig i debatten). Ekspertnavnenes størrelse i visualiseringerne angiver således, hvor meget de nævnes på aktørernes hjemmesider. Farverne refererer til en opdeling, vi har foretaget af eksperterne i følgende kategorier:
For et overblik over de enkelte eksperter og deres synspunkter i debatten om heldagsskolen, klik hér.
Nedenfor præsenteres en række visualiseringer - såkalte "ekspertskyer" - af, hvilke eksperter de forskellige aktørgrupper refererer til og gør brug af i debatten om heldagsskolen. Visualiseringer er skabt ved at scrape aktørernes hjemmesider for en række af de mest centrale eksperter i debatten om heldagsskolen (eksperter er udvalgt ud fra en grundig søgning på de eksperter, der har ytret sig i debatten). Ekspertnavnenes størrelse i visualiseringerne angiver således, hvor meget de nævnes på aktørernes hjemmesider. Farverne refererer til en opdeling, vi har foretaget af eksperterne i følgende kategorier:
- Mørkeblå: Bidragende kerneeksperter.
Videnskabelige eksperter, som har beskæftiget sig direkte med den danske heldagsskole - eksempelvis Lars Holm, som har lavet evalueringer af eksisterende forsøgsheldagsskoler i Danmark. - Lilla: Bidragende eksperter.
Videnskabelige eksperter, som har forsket i emner, som er relevante for heldagsskoledebatten - eksempelvis forskere inden for folkeskolen, børnepsykologi, uddannelse eller lignende. - Lys lilla: Interaktionelle eksperter.
Eksperter, som ikke har forsket i heldagsskoler eller emner, som er direkte relevante for heldagsskoledebatten, men som alligevel udtaler sig om heldagsskolen og ofte citeres i medier og lignende. Disse eksperter har en længere videregående uddannelse, men er ikke nødvendigvis tilknyttet en vidensinstitution. Det kan eksempelvis være uddannelsesredaktører og samfundsdebattører, som er bredt anerkendte i offentligheden.
For et overblik over de enkelte eksperter og deres synspunkter i debatten om heldagsskolen, klik hér.
UNDERVISNINGSMINISTERIETS BRUG AF EKSPERTER
Visualiseringerne af aktørergruppernes brug af eksperter kan bidrage til at give en fornemmelse af, hvilke argumenter, holdninger og synspunkter de forskellige aktørgrupper bekender sig til og tilhører i debatten. I visualiseringen til venstre ses de eksperter, som Undervisningsministeriet gør hyppigst brug af. Som det fremgår drejer det sig blandt andet om Lars Holm og Niels Egelund, som begge er såkaldt bidragende kerneeksperter - eksperter som har direkte viden om heldagsskoler i Danmark. Undervisningsministeriet trækker dog også på de såkaldte interaktionelle eksperter, som ikke har forsket i folkeskolen og som dermed ikke besidder en direkte videnskabelig ekspertise om folkeskoleområdet eller uddannelse - blandt andet samfundsdebattøren Lars Olsen og lærer og SOPHIA-medlem Erik Schmidt. Dette vidner om, at Undervisningsministeriet også anerkender andre typer af ekspertise end den, man finder hos etablerede og anerkendte uddannelsesforskere.
Undervisningsministeriet refererer desuden til eksperter, som generelt er positive over for heldagsskolen, såsom Per Fibæk Laursen, Lars Olsen, Palle Rasmussen, Jørgen Søndergaard og Lars Qvortrup, mens de i mindre grad nævner eksperter, som er langt mere kritiske, såsom Erik Schmidt og Peter Allerup. Dette kan skyldes, at det jo netop er Undervisningsministeriet, som har fremsat forslaget om indførelsen af en obligatorisk heldagsskole, hvorfor de også vælger at citere og dermed anerkende de eksperter, som er positive overfor forslaget.
Det er endvidere værd at bemærke, at Niels Egelund, Lars Olsen og Per Fibæk Laursen alle er engagerede i råd eller udvalg under Undervisningsministeriet, hvilket også kan være en af grundene til, at Undervisningsministeriet netop refererer til dem.
Visualiseringerne af aktørergruppernes brug af eksperter kan bidrage til at give en fornemmelse af, hvilke argumenter, holdninger og synspunkter de forskellige aktørgrupper bekender sig til og tilhører i debatten. I visualiseringen til venstre ses de eksperter, som Undervisningsministeriet gør hyppigst brug af. Som det fremgår drejer det sig blandt andet om Lars Holm og Niels Egelund, som begge er såkaldt bidragende kerneeksperter - eksperter som har direkte viden om heldagsskoler i Danmark. Undervisningsministeriet trækker dog også på de såkaldte interaktionelle eksperter, som ikke har forsket i folkeskolen og som dermed ikke besidder en direkte videnskabelig ekspertise om folkeskoleområdet eller uddannelse - blandt andet samfundsdebattøren Lars Olsen og lærer og SOPHIA-medlem Erik Schmidt. Dette vidner om, at Undervisningsministeriet også anerkender andre typer af ekspertise end den, man finder hos etablerede og anerkendte uddannelsesforskere.
Undervisningsministeriet refererer desuden til eksperter, som generelt er positive over for heldagsskolen, såsom Per Fibæk Laursen, Lars Olsen, Palle Rasmussen, Jørgen Søndergaard og Lars Qvortrup, mens de i mindre grad nævner eksperter, som er langt mere kritiske, såsom Erik Schmidt og Peter Allerup. Dette kan skyldes, at det jo netop er Undervisningsministeriet, som har fremsat forslaget om indførelsen af en obligatorisk heldagsskole, hvorfor de også vælger at citere og dermed anerkende de eksperter, som er positive overfor forslaget.
Det er endvidere værd at bemærke, at Niels Egelund, Lars Olsen og Per Fibæk Laursen alle er engagerede i råd eller udvalg under Undervisningsministeriet, hvilket også kan være en af grundene til, at Undervisningsministeriet netop refererer til dem.
LÆRERNES BRUG AF EKSPERTER
I ekspertskyen til venstre ses de eksperter, som lærerne gør mest brug af. Også her er Niels Egelund meget fremtrædende, hvilket ikke er overraskende, idet han er en af Danmarks førende uddannelsesforskere. Lærerne trækker, ligesom Undervisningministeriet, lige meget på anerkendte uddannelsesforskere og eksperter, der besidder en mindre videnskabelig og mere generel viden, såsom eksempelvis Lars Olsen.
Lærerne henviser både til de eksperter, som er kritikere af heldagsskolen, såsom Peter Allerup og til dem, som forholder sig mere positive til heldagsskolen, såsom Per Fibæk Laursen og Lars Olsen. Dette er muligvis lidt overraskende, idet lærerne generelt har forholdt sig kritisk til forslaget om at indføre en tvungen heldagsskole i Danmark. En af forklaringerne kan være, at lærerne nævner eksperterne i forbindelse med en kritik af disse - og at de dermed citerer dem og deres synspunkt uden, at dette betyder, at de er direkte enige med dem. Dette forhold illustrerer en af begrænsningerne ved denne måde at visualisere anerkendelse og tilhørsforhold mellem eksperter og aktørgrupper - man kan aldrig vide, hvilken kontekst eksperternes navne er brugt i, og dermed kan det være svært at afgøre om aktørgruppen, der anvender eksperten, deler dennes synspunkt eller er kritisk over for det.
I ekspertskyen til venstre ses de eksperter, som lærerne gør mest brug af. Også her er Niels Egelund meget fremtrædende, hvilket ikke er overraskende, idet han er en af Danmarks førende uddannelsesforskere. Lærerne trækker, ligesom Undervisningministeriet, lige meget på anerkendte uddannelsesforskere og eksperter, der besidder en mindre videnskabelig og mere generel viden, såsom eksempelvis Lars Olsen.
Lærerne henviser både til de eksperter, som er kritikere af heldagsskolen, såsom Peter Allerup og til dem, som forholder sig mere positive til heldagsskolen, såsom Per Fibæk Laursen og Lars Olsen. Dette er muligvis lidt overraskende, idet lærerne generelt har forholdt sig kritisk til forslaget om at indføre en tvungen heldagsskole i Danmark. En af forklaringerne kan være, at lærerne nævner eksperterne i forbindelse med en kritik af disse - og at de dermed citerer dem og deres synspunkt uden, at dette betyder, at de er direkte enige med dem. Dette forhold illustrerer en af begrænsningerne ved denne måde at visualisere anerkendelse og tilhørsforhold mellem eksperter og aktørgrupper - man kan aldrig vide, hvilken kontekst eksperternes navne er brugt i, og dermed kan det være svært at afgøre om aktørgruppen, der anvender eksperten, deler dennes synspunkt eller er kritisk over for det.
PÆDAGOGERNES BRUG AF EKSPERTER
Ekspertskyen til venstre illustrerer blandt andet, at pædagogerne refererer til en række eksperter, som Undervisningsministeriet eller lærerne ikke anerkender i nær så høj grad - blandt andet lektor Søren Schmidt og psykologen Pernille Hviid. I debatten om heldagsskolen har netop disse to eksperter fokuseret meget på pædagogernes rolle i heldagsskolen og heldagsskolens konsekvenser for fritidspædagogikken. Det er derfor ikke overraskende, at disse eksperter fremstår store i visualiseringen af pædagogernes brug af eksperter. Det er samtidig værd at notere, at Pernille Hviid slet ikke fremgår hos lærerne, hvilket kunne indikere, at lærernes generelt ikke deler pædagogernes bekymring for fritidspædagogikken i debatten om heldagsskolen.
Ekspertskyen til venstre illustrerer blandt andet, at pædagogerne refererer til en række eksperter, som Undervisningsministeriet eller lærerne ikke anerkender i nær så høj grad - blandt andet lektor Søren Schmidt og psykologen Pernille Hviid. I debatten om heldagsskolen har netop disse to eksperter fokuseret meget på pædagogernes rolle i heldagsskolen og heldagsskolens konsekvenser for fritidspædagogikken. Det er derfor ikke overraskende, at disse eksperter fremstår store i visualiseringen af pædagogernes brug af eksperter. Det er samtidig værd at notere, at Pernille Hviid slet ikke fremgår hos lærerne, hvilket kunne indikere, at lærernes generelt ikke deler pædagogernes bekymring for fritidspædagogikken i debatten om heldagsskolen.
FORÆLDRENES BRUG AF EKSPERTER
Ligesom pædagogerne anerkender også forældrene Pernille Hviid, ligesom de trækker meget på lektor Erik Sigsgaard. I debatten om heldagsskolen er Erik Sigsgaard især bekymret for, hvordan det øgede timetal vil påvirke børnene - og han siger direkte, at han mener, det vil påvirke dem negativt. Også Pernille Hviid udtrykker bekymring om børnenes trivsel i en fremtidig heldagsskole. Man kan således argumentere for, at forældrene refererer til disse eksperter, fordi de ligeledes er bekymrede for deres børns tarv. Ordskyen over de hyppigst anvendte ord hos forældrene, som kan ses ved at klikke her, underbygger dette argument. Her fremstår ordet "børn" som det allerstørste - og dermed mest anvendte - ord i forældrenes ordbrug, hvilket ligeledes indikerer, at børnene er forældrenes centrale bekymringsgenstand.
Ligesom pædagogerne anerkender også forældrene Pernille Hviid, ligesom de trækker meget på lektor Erik Sigsgaard. I debatten om heldagsskolen er Erik Sigsgaard især bekymret for, hvordan det øgede timetal vil påvirke børnene - og han siger direkte, at han mener, det vil påvirke dem negativt. Også Pernille Hviid udtrykker bekymring om børnenes trivsel i en fremtidig heldagsskole. Man kan således argumentere for, at forældrene refererer til disse eksperter, fordi de ligeledes er bekymrede for deres børns tarv. Ordskyen over de hyppigst anvendte ord hos forældrene, som kan ses ved at klikke her, underbygger dette argument. Her fremstår ordet "børn" som det allerstørste - og dermed mest anvendte - ord i forældrenes ordbrug, hvilket ligeledes indikerer, at børnene er forældrenes centrale bekymringsgenstand.
ELEVERNES BRUG AF EKSPERTER
Som det fremgår af denne ekspertsky trækker eleverne kun på tre eksperter. Elevernes begrænsede brug af eksperter kan vidne om, at de ikke eksplicit engagerede i debatten og derfor ikke henviser til eksperter, som er engageret i debatten. Dette argument underbygges af skoleelevernes placering i netværket, hvor de kun er forbundet til seks andre hjemmesider. Endvidere er eleverne forholdsvist positivt stemte overfor heldagsskolen, se eksempelvis denne udtalelse fra eleverne, hvorfor de muligvis ikke ser et stort behov for at engagere sig i debatten.
Som det fremgår af denne ekspertsky trækker eleverne kun på tre eksperter. Elevernes begrænsede brug af eksperter kan vidne om, at de ikke eksplicit engagerede i debatten og derfor ikke henviser til eksperter, som er engageret i debatten. Dette argument underbygges af skoleelevernes placering i netværket, hvor de kun er forbundet til seks andre hjemmesider. Endvidere er eleverne forholdsvist positivt stemte overfor heldagsskolen, se eksempelvis denne udtalelse fra eleverne, hvorfor de muligvis ikke ser et stort behov for at engagere sig i debatten.
FACEBOOK-SIDERNES BRUG AF EKSPERTER
Ekspertskyen her er, modsat de andre ekspertskyer, lavet på baggrund af tekstdata fra diverse Facebook-sider, der beskæftiger sig med heldagsskolen. Teksten er trukket ud ved hjælp af værktøjet Netvizz. Skyen til venstre viser, at Facebook-siderne trækker meget på henholdvis Niels Egelund og Erik Sigsgaard - hvilket forældrene ligeledes gør. Dette sammenfald kan muligvis skyldes, at mange forældre er engagerede i Facebook-sider vedrørende heldagsskolen, og det er derfor oplagt, at de samme eksperter går igen. Som det fremgår af ordskyen over Facebook-sidernes ordbrug, som kan findes her, fremstår ordet "børn" også her meget stort. Her ses igen et sammenfald mellem forældrene og Facebook-sidernes ordbrug, hvilket kan tolkes som, at de deler de samme bekymringer.
Ekspertskyen her er, modsat de andre ekspertskyer, lavet på baggrund af tekstdata fra diverse Facebook-sider, der beskæftiger sig med heldagsskolen. Teksten er trukket ud ved hjælp af værktøjet Netvizz. Skyen til venstre viser, at Facebook-siderne trækker meget på henholdvis Niels Egelund og Erik Sigsgaard - hvilket forældrene ligeledes gør. Dette sammenfald kan muligvis skyldes, at mange forældre er engagerede i Facebook-sider vedrørende heldagsskolen, og det er derfor oplagt, at de samme eksperter går igen. Som det fremgår af ordskyen over Facebook-sidernes ordbrug, som kan findes her, fremstår ordet "børn" også her meget stort. Her ses igen et sammenfald mellem forældrene og Facebook-sidernes ordbrug, hvilket kan tolkes som, at de deler de samme bekymringer.