OMSTRIDT VIDEN
REGERINGENS REFORMUDSPIL: FLERE UNDERVISNINGSTIMER SKABER EN BEDRE SKOLE
I heldagsskoledebatten har der foregået en række videnskabelige diskussioner omkring sammenhængen imellem flere timer generelt og en øget faglighed i folkeskolen. Her har især regeringen - som afsender af reformforslaget - fremhævet nødvendigheden af at øge undervisningstimerne for at kunne skabe en bedre folkeskole med en højere faglighed. Regeringen skriver i sit reformudspil blandt andet:
”Undervisningen i dansk og matematik er i de seneste år blevet styrket i de yngste klasser, blandt andet med flere timer. Det har haft en mærkbar effekt. Nu er tiden kommet til en styrkelse af dansk- og matematikundervisningen på de øvrige klassetrin, så vi fastholder og styrker det faglige løft og sikrer, at alle elever kommer med” (Regeringen: 2013).
De ekstra timer skal bruges til at styrke undervisningen i dansk og matematik med flere timer, men samtidig også de praktiske/musiske fag, natur/teknik, engelsk og valgfag. Desuden indføres der med reformen aktivitetstimer, som ikke har karakter af normale, faglige undervisningstimer, men i stedet skal ”supplere undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel”.
”Undervisningen i dansk og matematik er i de seneste år blevet styrket i de yngste klasser, blandt andet med flere timer. Det har haft en mærkbar effekt. Nu er tiden kommet til en styrkelse af dansk- og matematikundervisningen på de øvrige klassetrin, så vi fastholder og styrker det faglige løft og sikrer, at alle elever kommer med” (Regeringen: 2013).
De ekstra timer skal bruges til at styrke undervisningen i dansk og matematik med flere timer, men samtidig også de praktiske/musiske fag, natur/teknik, engelsk og valgfag. Desuden indføres der med reformen aktivitetstimer, som ikke har karakter af normale, faglige undervisningstimer, men i stedet skal ”supplere undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel”.
Reformforslaget hviler på en antagelse om, at en længere og mere sammenhængende skoledag øger trivslen og skaber bedre resultater for den danske folkeskole som helhed. I det følgende viser vi en række case-eksempler på, hvordan regeringen kan have en interesse i at skabe en sikkerhed i forhold til sammenhængen mellem antallet af undervisningstimer og en øget faglighed og trivsel i folkeskolen. Case-eksemplerne vil tage udgangspunkt i en række videnskabelige diskussioner mellem regeringen og forskere omkring fortolkningen og brugen af videnskabelige beviser.
TIMSS-DISKUSSIONEN
Danmark deltager i en række internationale samarbejder med andre lande, som kan måle vores skolesystem i forhold til for eksempel faglighed i dansk og matematik. To af disse internationale undersøgelser er PIRLS og TIMSS. TIMSS er en international komparativ undersøgelse, som sammenligner elevpræstationer i fagene matematik og naturfag i forskellige lande. I Danmark ledes undersøgelsen af Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet. PIRLS er en international komparativ undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse, som styres af Jan Mejding og Louise Rønberg fra Danmarks Pædagogiske Universitet. I debatten om heldagsskolen kommer forskningsresultaterne til at spille en aktiv rolle, idet der opstår en diskussion om, hvorvidt rapporterne viser, at en længere skoledag vil medføre bedre resultater.
I 2011 udkommer den danske TIMSS rapport, som blandt andet viser, at forskningen ikke kan se nogen klar sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og en højere faglighed. Den præcise formulering i TIMSS-rapporten, som bliver genstand for debatten lyder således:
“Despite the difficulties in studying its effects, instructional time remains a crucial resource in considering students’ opportunity to learn. If everything else about schooling was equal and of high quality, more instructional time should result in increased student learning. For example, a recent study published by the London School of Economics used data from PISA 2006 and from 10- and 13-year-olds in Israel to compare achievement estimates for the same students across curriculum subjects, and found that instructional time has a positive and significant effect on achievement (Lavy 2010: 341)”
På Danmarks Pædagogiske Institut kan man læse de danske forskeres læsning af de internationale studier i forhold timetallets betydning for fagligheden. Her skriver de d. 11.12.2012, at undersøgelserne viser, at antallet af undervisningstimer ikke er afgørende for elevernes præstationer – hverken når det gælder læsning eller matematik og natur/teknik. Jan Mejding citeres for at sige:
”Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere” (læs mere her)
Samme dag d.11.12.2012 udgiver Undervisningsministeriet en pressemeddelelse under overskriften: ”Fejlfortolkning af TIMSS og PIRLS: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater.” I pressemeddelelsen afviser Undervisningsministeriet, at rapporten kan sige noget om, at der er en sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes faglige præstationer. Regeringen mener derimod, at TIMSS rapporten faktisk konkluderer, at undervisningstiden vil lede til bedre resultater for eleverne. Regeringen oversætter et stykke af TIMSS rapporten som ”at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne”.
I 2011 udkommer den danske TIMSS rapport, som blandt andet viser, at forskningen ikke kan se nogen klar sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og en højere faglighed. Den præcise formulering i TIMSS-rapporten, som bliver genstand for debatten lyder således:
“Despite the difficulties in studying its effects, instructional time remains a crucial resource in considering students’ opportunity to learn. If everything else about schooling was equal and of high quality, more instructional time should result in increased student learning. For example, a recent study published by the London School of Economics used data from PISA 2006 and from 10- and 13-year-olds in Israel to compare achievement estimates for the same students across curriculum subjects, and found that instructional time has a positive and significant effect on achievement (Lavy 2010: 341)”
På Danmarks Pædagogiske Institut kan man læse de danske forskeres læsning af de internationale studier i forhold timetallets betydning for fagligheden. Her skriver de d. 11.12.2012, at undersøgelserne viser, at antallet af undervisningstimer ikke er afgørende for elevernes præstationer – hverken når det gælder læsning eller matematik og natur/teknik. Jan Mejding citeres for at sige:
”Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere” (læs mere her)
Samme dag d.11.12.2012 udgiver Undervisningsministeriet en pressemeddelelse under overskriften: ”Fejlfortolkning af TIMSS og PIRLS: Flere timer giver alt andet lige bedre resultater.” I pressemeddelelsen afviser Undervisningsministeriet, at rapporten kan sige noget om, at der er en sammenhæng mellem antallet af timer og elevernes faglige præstationer. Regeringen mener derimod, at TIMSS rapporten faktisk konkluderer, at undervisningstiden vil lede til bedre resultater for eleverne. Regeringen oversætter et stykke af TIMSS rapporten som ”at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne”.
På baggrund af Regeringens pressemeddelelse vælger forskerne Jan Mejding og Louise Rønberg, som leder den danske TIMSS undersøgelse at komme med en udmelding, hvor de tager afstand fra regeringens brug af TIMSS og PIRLS resultaterne. I udmeldingen beskylder de Regeringen for at bruge de videnskabelige resultater forkert: Forskerne skriver blandt andet:
Pressemeddelelsen konkluderer på overskriftsniveau, at flere timer alt andet lige giver bedre resultater og gentager det i teksten: ”Faktisk konkluderer TIMSS-rapporten, at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne”. Det er forkert! Både med udgangspunkt i PIRLS/TIMSS og med udgangspunkt i tilgængelig forskning på området at slutte, at flere timer øger præstationerne. (Formodentlig skyldes den fejlagtige fortolkning en misforståelse af udtrykket: alt andet lige. ’Alt andet lige’ (ceteris paribus) bruges i statistikken til at beskrive, hvad en enkelt ændring gør, når alt andet er uændret).
I presseudmeldingen henviser forskerne til, at Regeringen har fejlciteret rapporten. Forskerne beskylder ligefrem Regeringen for direkte misinformation og manipulation ( læs mere her), og mener, at Regeringen bør trække deres udtalelse tilbage. Jan Mejding citeres blandt andet i en artikel på folkeskolen.dk for at sige:
”Jeg går da helt klart ud fra, når vi har taget en snak med ministeriet og forklaret dem, hvordan tingene hænger sammen, og når de har undskyldt over for os og sagt, at det kan de sandelig godt forstå, og at det ikke var for at beklikke os på vores videnskabelighed, så går den besked videre i systemet - men jeg ved det ikke, jeg kender ikke kommandovejen. Jeg vil dog sige, at vi også har skrevet det til Lise Krogsgaard (ministerens særlige rådgiver - redaktionen)”
Den 22. januar 2013 kalder Børne- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i samråd for at klargøre grundlaget for evidens mellem antallet af aktivitetstimer og øget faglighed i folkeskolen. I det åbne samråd fastholder Undervisningsministeren den udsendte pressemeddelelse i følgende udmelding:
”Undersøgelserne [TIMSS & PIRLS] siger alene, at de ikke i deres datasæt kan påvise statistisk sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og timetallet. Dette er ikke ensbetydende med, at et øget timetal ikke vil have en positiv effekt på elevernes kompetencer.”
Regeringen ønsker således ikke at trække deres pressemeddelelse tilbage, men fastholder, at der er forskellige studier, som viser en evidens i forhold til timetal og øget faglighed. .
Pressemeddelelsen konkluderer på overskriftsniveau, at flere timer alt andet lige giver bedre resultater og gentager det i teksten: ”Faktisk konkluderer TIMSS-rapporten, at alt andet lige vil yderligere undervisningstid lede til bedre resultater for eleverne”. Det er forkert! Både med udgangspunkt i PIRLS/TIMSS og med udgangspunkt i tilgængelig forskning på området at slutte, at flere timer øger præstationerne. (Formodentlig skyldes den fejlagtige fortolkning en misforståelse af udtrykket: alt andet lige. ’Alt andet lige’ (ceteris paribus) bruges i statistikken til at beskrive, hvad en enkelt ændring gør, når alt andet er uændret).
I presseudmeldingen henviser forskerne til, at Regeringen har fejlciteret rapporten. Forskerne beskylder ligefrem Regeringen for direkte misinformation og manipulation ( læs mere her), og mener, at Regeringen bør trække deres udtalelse tilbage. Jan Mejding citeres blandt andet i en artikel på folkeskolen.dk for at sige:
”Jeg går da helt klart ud fra, når vi har taget en snak med ministeriet og forklaret dem, hvordan tingene hænger sammen, og når de har undskyldt over for os og sagt, at det kan de sandelig godt forstå, og at det ikke var for at beklikke os på vores videnskabelighed, så går den besked videre i systemet - men jeg ved det ikke, jeg kender ikke kommandovejen. Jeg vil dog sige, at vi også har skrevet det til Lise Krogsgaard (ministerens særlige rådgiver - redaktionen)”
Den 22. januar 2013 kalder Børne- og Undervisningsudvalget Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i samråd for at klargøre grundlaget for evidens mellem antallet af aktivitetstimer og øget faglighed i folkeskolen. I det åbne samråd fastholder Undervisningsministeren den udsendte pressemeddelelse i følgende udmelding:
”Undersøgelserne [TIMSS & PIRLS] siger alene, at de ikke i deres datasæt kan påvise statistisk sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og timetallet. Dette er ikke ensbetydende med, at et øget timetal ikke vil have en positiv effekt på elevernes kompetencer.”
Regeringen ønsker således ikke at trække deres pressemeddelelse tilbage, men fastholder, at der er forskellige studier, som viser en evidens i forhold til timetal og øget faglighed. .