HVAD INDEBÆRER HELDAGSKOLE I DANMARK?
Debatten om heldagsskolen udspringer fra Regeringens udspil til en reform af folkeskolen, som blev offentliggjort den 4. december 2012. Dette udspil præsenterer et forslag til en ny form for folkeskole - heldagsskolen. Heldagsskolen indebærer en ændring af den nuværende folkeskole på følgende punkter:
EN LÆNGERE SKOLEDAG FOR ELEVER OG LÆRERE
ET ØGET FOKUS PÅ
ÆNDRING AF PÆDAGOGERNES ROLLE
EN LÆNGERE SKOLEDAG FOR ELEVER OG LÆRERE
- Overordnet vil Regeringen mindske den tid, eleverne er i fritidsordninger og klubtilbud og øge den tid, eleverne er i skole.
- Det ugentlige antal timer tilbragt på skolen skal således hæves for alle klassetrin (se figur nedenfor).
- De ekstra timer skal bruges på at øge timetallet for forskellige fag på forskellige klassetrin, samt til de såkaldte ”aktivitetstimer”.
- Aktivitetstimerne skal kombinere undervisning og aktiviteter og bl.a. indeholde projektforløb, "leg-og-læring", bevægelse og lektiehjælp.
ET ØGET FOKUS PÅ
- Udvikling af undervisning og undervisningspraksis.
- Elevernes uddannelsesparathed og overgang til ungdomsuddannelser.
- Udvikling af bedre inklusion af de fagligt svage elever.
- Opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere.
- Krav til lærerne om, at de skal have undervisningskompetence i deres fag – dvs. de må kun undervise i deres linjefag.
ÆNDRING AF PÆDAGOGERNES ROLLE
- Pædagoger får mulighed for at varetage særlige undervisningsopgaver, specielt i indskolingen.
ÆNDRING AF LÆRERNES OVERENSKOMST
Indførelse af en heldagsskole i Danmark kræver endvidere en ændring af, hvordan lærernes arbejde er struktureret – og dermed en ændring af deres overenskomst og arbejdstidaftale.
Den centrale og mest omdebatterede ændring i lærernes overenskomst er struktureringen af lærernes arbejdstid, herunder fordelingen mellem undervisningstimer og forberedelsestid. I den hidtidige aftale har lærerne kollektivt fordelt de forskellige arbejdsopgaver og princippet har været, at alle fuldtidsansatte lærere skulle have 25 undervisningstimer om ugen (hvoraf nogle af disse timer kunne erstattes af andre arbejdsopgaver såsom tillidsposter, skole-hjem-samtaler og lejrskoler). Lærerne har desuden haft en fælles fast norm for, hvor meget forberedelsestid de har til hver undervisningstime.
Ændringen i overenskomsten betyder et opgør med dette system, både ved at fjerne loftet på 25 undervisningstimer om ugen og ved at lade skolederne bestemme, hvor mange timer den enkelte lærer skal undervise, hvor meget forberedelsestid den enkelte lærer skal have samt hvilke andre opgaver end undervisning, som læreren skal tildeles.
Indførelse af en heldagsskole i Danmark kræver endvidere en ændring af, hvordan lærernes arbejde er struktureret – og dermed en ændring af deres overenskomst og arbejdstidaftale.
Den centrale og mest omdebatterede ændring i lærernes overenskomst er struktureringen af lærernes arbejdstid, herunder fordelingen mellem undervisningstimer og forberedelsestid. I den hidtidige aftale har lærerne kollektivt fordelt de forskellige arbejdsopgaver og princippet har været, at alle fuldtidsansatte lærere skulle have 25 undervisningstimer om ugen (hvoraf nogle af disse timer kunne erstattes af andre arbejdsopgaver såsom tillidsposter, skole-hjem-samtaler og lejrskoler). Lærerne har desuden haft en fælles fast norm for, hvor meget forberedelsestid de har til hver undervisningstime.
Ændringen i overenskomsten betyder et opgør med dette system, både ved at fjerne loftet på 25 undervisningstimer om ugen og ved at lade skolederne bestemme, hvor mange timer den enkelte lærer skal undervise, hvor meget forberedelsestid den enkelte lærer skal have samt hvilke andre opgaver end undervisning, som læreren skal tildeles.