ORDBRUG I DEBATTEN
I debatten om heldagsskolen er der mange forskellige aktører, der ytrer sig. Vi vælger at fokusere på de aktørgrupper, som har været mest fremtrædende i vores netværk og i debatten generelt. Det drejer sig mere specifikt om Undervisningsministeriet, folkeskolelærere, pædagoger, forældre, elever og offentligheder på Facebook. Men hvad ytrer de sig om og hvad lægges der vægt på?
Nedenfor præsenteres en række visualiseringer af, hvilke ord de forskellige aktører benytter sig af. Ordenes størrelse angiver, hvor meget de nævnes på aktørernes hjemmesider. Farverne er i denne sammenhæng bare til for at gøre det lækkert at se på og skal som sådan ses bort fra.
Aktørernes brug af specifikke ord kan bidrage til at give en fornemmelse af, hvilken position de forskellige aktører har - med andre ord antager vi, at det, som aktørerne omtaler mest er også det, de interesserer sig for og har allermest fokus på. Vi har udvalgt nogle nøgleord, vi derefter har scrapet ved hjælp af værktøjet google-scraper der viser hvor ofte ordene anvendes på de forskellige aktørergruppers hjemmesider. Nøgleordene er ord, der er centrale i debatten og udtrykker forskellige bekymringer; det er ord, der er benyttet meget i diskussioner og i debatten omkring heldagsskolen. De er nøje udvalgt ud fra en iterativ gennemgang af blandt andet høringssvar, Regeringens reformudspil, Danmarks Lærerforenings reformudspil, artikler og aktørernes hjemmesider. Hvis en aktørgruppe taler meget om faglighed og kompetencer, ser vi det som et udtryk for et bestemt fokus. Ord bærer bestemte bekymringer og er med deres semantiske betydninger og konnotationer udtryk for specifikke interesser. Helt konkret anser vi eksempelvis ordet "elever" som et udtryk for faglighed og læring, mens ordet "børn" knytter sig mere til familieliv.
Nedenfor præsenteres en række visualiseringer af, hvilke ord de forskellige aktører benytter sig af. Ordenes størrelse angiver, hvor meget de nævnes på aktørernes hjemmesider. Farverne er i denne sammenhæng bare til for at gøre det lækkert at se på og skal som sådan ses bort fra.
Aktørernes brug af specifikke ord kan bidrage til at give en fornemmelse af, hvilken position de forskellige aktører har - med andre ord antager vi, at det, som aktørerne omtaler mest er også det, de interesserer sig for og har allermest fokus på. Vi har udvalgt nogle nøgleord, vi derefter har scrapet ved hjælp af værktøjet google-scraper der viser hvor ofte ordene anvendes på de forskellige aktørergruppers hjemmesider. Nøgleordene er ord, der er centrale i debatten og udtrykker forskellige bekymringer; det er ord, der er benyttet meget i diskussioner og i debatten omkring heldagsskolen. De er nøje udvalgt ud fra en iterativ gennemgang af blandt andet høringssvar, Regeringens reformudspil, Danmarks Lærerforenings reformudspil, artikler og aktørernes hjemmesider. Hvis en aktørgruppe taler meget om faglighed og kompetencer, ser vi det som et udtryk for et bestemt fokus. Ord bærer bestemte bekymringer og er med deres semantiske betydninger og konnotationer udtryk for specifikke interesser. Helt konkret anser vi eksempelvis ordet "elever" som et udtryk for faglighed og læring, mens ordet "børn" knytter sig mere til familieliv.
Undervisningsministeriets ordbrug
Undervisningsministeriet bruger mange forskellige ord, som udtrykker forskellige bekymringer/interesser og dette vidner om at ministeriet har en bred vifte af fokuspunkter. De taler både om faglige kompetencer, præstationer og læring, men samtidig nævner de også frihed, fritid og sociale kompetencer. Hvad der også springer i øjnene, er referencer til andre lande som Tyskland, Canada og Kina (i modsætning til de andre aktører - se nedenfor).
Undervisningsministeriet er en stor aktør, som favner mange forskellige aspekter af uddannelsesområdet, hvilket også resulterer i, at de fleste ord fremstår som lige store. Det er således svært at identificere et bestemt standpunkt hos denne aktør ud fra ordskyen.
Undervisningsministeriet bruger mange forskellige ord, som udtrykker forskellige bekymringer/interesser og dette vidner om at ministeriet har en bred vifte af fokuspunkter. De taler både om faglige kompetencer, præstationer og læring, men samtidig nævner de også frihed, fritid og sociale kompetencer. Hvad der også springer i øjnene, er referencer til andre lande som Tyskland, Canada og Kina (i modsætning til de andre aktører - se nedenfor).
Undervisningsministeriet er en stor aktør, som favner mange forskellige aspekter af uddannelsesområdet, hvilket også resulterer i, at de fleste ord fremstår som lige store. Det er således svært at identificere et bestemt standpunkt hos denne aktør ud fra ordskyen.
Lærernes ordbrug
Lærer-pædagog-samarbejde står centralt i denne ordsky. Dette kan tolkes som et udtryk for at lærerne er optagede af, og muligvis bekymrede for, udsigten til, at de skal indgå et større samarbejde med pædagoger i heldagsskolen.
Desuden er børn, elever, opmærksomhed, inklusion, arbejdstidsaftale, faglighed, læring og støtte alle nogenlunde lige anvendt, hvilket kan siges at udtrykke et særlig fokus på faglighed og læring frem for mere socialpædagogiske værdier såsom eksempelvis leg.
Arbejdstidsaftale, konflikt og lockout er også ord, som fylder meget hos lærerne. Disse ord refererer til den lærerkonflikt, som udviklede sig omkring overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening i foråret 2013, og ordskyen viser, at den ligeledes har været genstand for bekymring hos lærerne.
Lærer-pædagog-samarbejde står centralt i denne ordsky. Dette kan tolkes som et udtryk for at lærerne er optagede af, og muligvis bekymrede for, udsigten til, at de skal indgå et større samarbejde med pædagoger i heldagsskolen.
Desuden er børn, elever, opmærksomhed, inklusion, arbejdstidsaftale, faglighed, læring og støtte alle nogenlunde lige anvendt, hvilket kan siges at udtrykke et særlig fokus på faglighed og læring frem for mere socialpædagogiske værdier såsom eksempelvis leg.
Arbejdstidsaftale, konflikt og lockout er også ord, som fylder meget hos lærerne. Disse ord refererer til den lærerkonflikt, som udviklede sig omkring overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening i foråret 2013, og ordskyen viser, at den ligeledes har været genstand for bekymring hos lærerne.
Pædagogernes ordbrug
I ordskyen over pædagogernes sprogbrug står ord som børn, støtte, faglighed, faglige kompetencer, pædagog-lærer-samarbejde, opmærksomhed, udsatte og leg frem. Ord som børn, støtte og leg kan siges at være ord, som man klassisk forbinder med pædagoggerningen, og det er derfor ikke så overraskende, at pædagogerne gør brug af disse. Mere overraskende er det, at ord som faglighed og faglige kompetencer står så klart frem. Dette kan eventuelt vidne om at pædagogerne er opmærksomme på, og muligvis bekymrede for, den nye rolle, som heldagsskolen vil tildele dem (pædagoger kan i heldagsskoleregi varetage undervisningsopgaver og skal desuden samarbejde mere med lærerne end førhen)
I ordskyen over pædagogernes sprogbrug står ord som børn, støtte, faglighed, faglige kompetencer, pædagog-lærer-samarbejde, opmærksomhed, udsatte og leg frem. Ord som børn, støtte og leg kan siges at være ord, som man klassisk forbinder med pædagoggerningen, og det er derfor ikke så overraskende, at pædagogerne gør brug af disse. Mere overraskende er det, at ord som faglighed og faglige kompetencer står så klart frem. Dette kan eventuelt vidne om at pædagogerne er opmærksomme på, og muligvis bekymrede for, den nye rolle, som heldagsskolen vil tildele dem (pædagoger kan i heldagsskoleregi varetage undervisningsopgaver og skal desuden samarbejde mere med lærerne end førhen)
Forældres ordbrug
Det absolut mest fremtrædende ord i forældrenes sprogbrug er børn, efterfulgt af fritid, børns fritid, og støtte. Man kan derfor argumentere for, at forældrene er bekymrede for, hvilke konsekvenser heldagsskolen får for deres børns og deres børns fritid. Forældrenes anvendelse af eksperter, som er centrale for heldagsskolen, vidner ligeledes om, at det især er børnene og børnenes ret til et fritidsliv uafhængigt af skolen, som centrale bekymring. For mere om dette, se ekspertskyen over forældrenes ekspertbrug her.
Et andet ord, der stikker ud i ordskyen, er læring - mens ord som kompetencer, faglige kompetencer og faglighed ikke lige så centrale, som hos ved lærerne og pædagogerne. Man kan argumentere for at læring er et bredere og blødere begreb end eksempelvis faglighed, idet læring kan foregå i mange kontekster - både i skolen og i fritiden. Man kan således argumentere for at forældrene er mindre optaget af deres børns faglighed og mere optaget af deres børns læringsproces.
Ordet heldagsskole - som kan siges at referere direkte til debatten om heldagsskolen - er også meget tydeligt i ordskyen. Dette vidner om, at heldagsskolen i sig selv har været en central bekymringsgenstand for forældrene.
Det absolut mest fremtrædende ord i forældrenes sprogbrug er børn, efterfulgt af fritid, børns fritid, og støtte. Man kan derfor argumentere for, at forældrene er bekymrede for, hvilke konsekvenser heldagsskolen får for deres børns og deres børns fritid. Forældrenes anvendelse af eksperter, som er centrale for heldagsskolen, vidner ligeledes om, at det især er børnene og børnenes ret til et fritidsliv uafhængigt af skolen, som centrale bekymring. For mere om dette, se ekspertskyen over forældrenes ekspertbrug her.
Et andet ord, der stikker ud i ordskyen, er læring - mens ord som kompetencer, faglige kompetencer og faglighed ikke lige så centrale, som hos ved lærerne og pædagogerne. Man kan argumentere for at læring er et bredere og blødere begreb end eksempelvis faglighed, idet læring kan foregå i mange kontekster - både i skolen og i fritiden. Man kan således argumentere for at forældrene er mindre optaget af deres børns faglighed og mere optaget af deres børns læringsproces.
Ordet heldagsskole - som kan siges at referere direkte til debatten om heldagsskolen - er også meget tydeligt i ordskyen. Dette vidner om, at heldagsskolen i sig selv har været en central bekymringsgenstand for forældrene.
Elevernes ordbrug
Eleverne benytter sig meget sigende mest af ordet elever, mens et noget mindre, men også hyppigt benyttet ord, er børn. Dette kan vidne om, at eleverne primært er fokuseret på en bekymring, som retter sig imod dem selv, altså deres egen rolle i skolepolitikken og en kommende heldagsskole.
Et andet markant, men mindre brugt ord er støtte og faglighed, hvilket umiddelbart tyder på, at eleverne er mest optaget af det faglige indhold i skoledebatten, mens fritid ikke fylder meget hos eleverne. Dette kan skyldes at eleverne her er repræsenteret af interesseorganisationen danske skoleelever, som måske har et mere snævert fokus på selve skolepolitikken. Derudover er det kendetegnet, at der er ikke så mange nuancer som i de andre aktørers visualiseringer, hvilket tyder på et rimelig snævert fokus omkring dem selv og deres faglighed og støtte, og desuden inklusion og karakterer. Finland og Kina er også at finde som ret fremhævet, hvilket må betyde, de har beskæftiget sig til de respektive case-eksempler - noget de har kunnet sammenligne sig med og som har været fremme i medierne.
Eleverne benytter sig meget sigende mest af ordet elever, mens et noget mindre, men også hyppigt benyttet ord, er børn. Dette kan vidne om, at eleverne primært er fokuseret på en bekymring, som retter sig imod dem selv, altså deres egen rolle i skolepolitikken og en kommende heldagsskole.
Et andet markant, men mindre brugt ord er støtte og faglighed, hvilket umiddelbart tyder på, at eleverne er mest optaget af det faglige indhold i skoledebatten, mens fritid ikke fylder meget hos eleverne. Dette kan skyldes at eleverne her er repræsenteret af interesseorganisationen danske skoleelever, som måske har et mere snævert fokus på selve skolepolitikken. Derudover er det kendetegnet, at der er ikke så mange nuancer som i de andre aktørers visualiseringer, hvilket tyder på et rimelig snævert fokus omkring dem selv og deres faglighed og støtte, og desuden inklusion og karakterer. Finland og Kina er også at finde som ret fremhævet, hvilket må betyde, de har beskæftiget sig til de respektive case-eksempler - noget de har kunnet sammenligne sig med og som har været fremme i medierne.